Tilrettelæggelse af indsatsen
Når en sikkerhedsplansindsats startes op, defineres der et mindste krav til hvilken forandring der ønskes af myndighedssagsbehandler. Oftest er det anbringelsesgrundlaget der omdefineres, så det bliver tydeligt for familien, hvad rammen for indsatsen i familien er.
Først og fremmest sikrer vi, at der er et tilstrækkeligt niveau af sikkerhed, ro, tryghed og omsorg i hjemmet og så justerer vi gradvist i forhold til de ressourcer, der bliver aktiveret i familien i takt med, at vi støtter familien i at håndtere den akutte situation.
Vi udarbejder en sikkerhedsplan, hvor familiens ressourcer og risikofaktorer er beskrevet. Familien og netværkets egne løsningsforslag vil desuden fremgå i planen.
For at en sikkerhedsplan skal blive en vellykket indsats, er det vigtigt at:
- At forældrene giver deres samtykke til sikkerhedsplanen, og at der aftales møde hvor forældrene får en grundig introduktion til sikkerhedsplanen og hvad planen konkret indeholder
- At familiens netværk identificeres og inddrages
- At der arbejdes mod en proces, hvor netværket omkring barnet samles til netværksmøde og at der opstilles mindstekrav og en akutplan
- At der sættes faste datoer for opfølgning på sikkerhedsplanen
- At der i mellemliggende periode afklares hvilke foranstaltninger der skal iværksættes for at bearbejde bekymringerne i hjemmet