SkoleLØFT – fra skolefravær til skoletilhør

LØFT og helhedsorienteret tilgang

Gravitas SkoleLØFT henvender sig til børne-, unge- og familieafdelinger, hvor problematisk skolefravær og manglende skoletilhør er en væsentlig del af bekymringen for barnet eller den unge.

SkoleLØFT understøtter udvikling og trivsel ved at fremme et positivt skoletilhørsforhold hos børn og unge, som står over for særlige udfordringer i deres skole- og hjemmemiljøer. SkoleLØFT tager udgangspunkt i den løsningsfokuserede tilgang og identificerer og bygger videre på eksisterende styrker og ressourcer frem for at fokusere på problemer. Gennem tillidsfulde relationer og et tæt samarbejde mellem skole, familie og andre relevante aktører, sætter vi problemstillingen i centrum og understøtter derved betydningsfulde forandringer, idet alle aktører vil bidrage positivt i forhold til problemstillingen. SkoleLØFT søger at afdække de udfordringer som barnet/den unge og familien står i. Dette gør vi ved at nuancere billedet af barnet/familien og dermed belyse og ændre de ofte ensidige og problemmættede fortællinger, der kan omgive børn og unge, som står uden for skolens fællesskab.

Tilrettelæggelse af indsatsen

SkoleLØFT er en helhedsorienteret indsats, der både adresserer potentielle underliggende årsager til det problematiske skolefravær og de forskellige udfordringer, som det pågældende barn/unge oplever som forhindringer for regelmæssig skolegang.

SkoleLØFTs arbejdshypotese er, at problematisk skolefravær hovedsageligt er en reaktion på dysfunktionalitet i barnets/den unges miljø og således en del af en strategi, som pågældende anvender for at løse et eller flere problemer i sit liv. Derfor skal et relevant udvidet netværk af aktører omkring barnet/den unge inddrages i løsningen af det problematiske skolefravær.

Indsatsen tilrettelægges med fælles fastsatte mål, som udarbejdes i tæt og håndholdt samarbejde med de vigtigste aktører. Det er særdeles vigtigt, at barnets perspektiv inddrages og står centralt i indsatsen – men det er de relevante aktører omkring barnet, som er ansvarlige for løsningen.

SkoleLØFT er en styrket indsats, fordi den kombinerer en skolekonsulent og en familiebehandler og muliggør derved en helhedsorienteret tilgang i håndteringen af skolefravær og relaterede udfordringer. Vi retter den faglige opmærksomhed mod koordinering af de kontekster og aktører i barnets/den unges liv, som er relevante for løsningen af det problematiske skolefravær.

Skolekonsulenten

Skolekonsulenten agerer kontaktperson for barnet/den unge og bringer herudover viden inden for skole og kan bidrage med en forståelse af de faktorer, der kan påvirke barnets trivsel og skolefravær direkte i skolen. Gennem relationsarbejde med barnet/den unge, observationer, interviews og samarbejde med skolens personale og alle relevante parter, kan skolekonsulenten identificere faktorer, der kan styrke barnets/den unges skoletilhør og dermed bearbejde skolefraværet.

Skolekonsulenten har den koordinerende rolle i indsatsen og agerer den røde tråd, der løbende sikrer fælles problemforståelse i hele det netværk af aktører, som kan bidrage positivt til problemløsningen.

Familiebehandleren

Familiebehandleren bringer ekspertise inden for familiedynamik og kan hjælpe med at afdække og behandle eventuelle faktorer i hjemmemiljøet, der bidrager til skolefraværet. Gennem samtaler og observationer i hjemmet kan familiebehandleren identificere familiemæssige udfordringer, kommunikationsmønstre og andre faktorer, der kan påvirke barnets/den ugens trivsel og skolegang.

Alt afhængig af barnets, den unges og familiens specifikke behov, kan vores team trække på en række af metoder og tilgange såsom;

  • Angstbehandling

  • Motiverende samtaler

  • Vredeshåndtering

  • Mentaliseringsinspireret terapi

  • Systemisk terapi

  • Narrativ familieterapi

  • Familie & parterapi

  • COS-P

  • Traumebehandling

Vi er tilgængelige 24/7/365

Vil du høre mere om, hvordan vi arbejder med problematisk skolefravær, eller vil ønsker du en samtale om en konkret indsats?

Vi står til rådighed døgnet rundt på telefon 53 68 53 53.

Læs mere om vores ungeindsatser

VIL DU HØRE MERE OM, HVORDAN VI KAN HJÆLPE?

Vi vender tilbage på din henvendelse snarest muligt. Gravitas står klar til at hjælpe DØGNET RUNDT HELE ÅRET!

SKRIV TIL OS