Pædagogik og tilgang

KRAP

KRAP giver os muligheden for at forstå og arbejde med andre mennesker. Ved at bruge KRAP har vi udvikling i fokus ud fra en nysgerrig og undersøgende tilgang, hvor vores anerkendende tilgang er fundamentet i det pædagogiske arbejde.

Vi ved, at et hvert menneske oplever virkeligheden ud fra den kontekst, som individet befinder sig i og derved på sin helt egen måde. Vi bliver derfor formet af de tanker og følelser, som skabes af den virkelighed, som man befinder sig i. Hvis vi vil forstå barnet og arbejde med dets udvikling, er det vigtigt at vi har blik for barnets måde at fortolke egne omgivelser på. Når vi har indsigt i barnets tænkning, har vi mulighed for at arbejde med et fast grundlag af antagelser.

LØFT

Ved at have løsningsfokuserede antagelser er vi (de professionelle) eksperter i at stille spørgsmål, og børnene er eksperter i eget liv. Ved at have fokus på det der virker, gør vi mere af det, og hvis det ikke virker, gør vi noget andet. Vi har derfor en pragmatisk tilgang, hvor løsningen ikke altid hænger sammen med problemet, og at der altid er undtagelser. Vi anser, at der ikke findes modstand, men at det er barnets forsøg på at fortælle os, at vi er på forkert spor og derfor skal gøre noget andet.

Faglige tilgange

Uden at der er en relation, er det vores overbevisning, at det vil være sværere at udvikle et barn. Uden at der er en relation, kan barnet ikke mærke, at der er en autentisk voksen. Vi har derfor stor fokus på, at der skal være en autentisk kontakt til det enkelte barn. Når den autentiske kontakt er der, kan man også skabe en relation, hvori opbygningen af relation og tillid vil være til stede. Ved at vi i vores tilgang er ærlige, omsorgsfulde og nærværende og møder barnet, hvor det er i sit liv, kan vi også danne et fundament for det langsigtede pædagogiske arbejde.

Miljøterapeutisk tilgang

Vi skal skabe rammerne for de samspil og relationer, der fremmer barnets udvikling og fastholde de elementer, der har en udviklingsfremmende effekt på barnets velfærd. Dette gør vi bl.a. ved at udvise en oprigtig interesse og med et ønske om at lære barnet at kende. Vi skal via relationen skabe tryghed, hvilket er nødvendigt for, at den unge kan samarbejde om de resurser og vanskeligheder, som det besidder i forhold til behandlingsarbejdet, herunder i forhold til low-arousal aspektet i dagligdagen.